Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

--- problem [2010/12/09 19:24] – hans
+++ problem [2026/07/07 07:32] (current) – external edit 127.0.0.1
@@ Line 1: / Line 1: @@
 ====== Hvad er et problem? ======
-Et problem kan defineres som:
+Ordet problem kommer fra græsk πρόβλημα - próblema - „det, som foreligger" (til løsning).
-En dokumenteret eller argumenteret //anomali//, //antinomi//, //antagonisme// eller //kontradiktion//.
+Et problem kan defineres som en dokumenteret eller argumenteret //anomali//, //antinomi//, //antagonisme// eller //kontradiktion//.
-En anomali er i videnskabeligt sprogbrug et unormalt forhold, noget afvigende fra normen eller reglen, det forventede, det lovmæssige eller det sædvanlige. [1]
+En **anomali** er i videnskabeligt sprogbrug et unormalt forhold, noget afvigende fra normen eller reglen, det forventede, det lovmæssige eller det sædvanlige. [1]
-En antinomi eller et paradoks er en påstand om fx. et forhold, som er velbegrundet evt. korrekt, men som er i modstrid eller uoverensstemmelse med gængs mening eller hvad der empirisk kan måles eller iagttages. [2]
+En **antinomi** eller et paradoks er en påstand om fx. et forhold, som er velbegrundet evt. korrekt, men som er i modstrid eller uoverensstemmelse med gængs mening eller hvad der empirisk kan måles eller iagttages. [2]
-En antagonisme eller en modsætning er et kontrastforhold mellem noget, der er helt forskelligt fra noget andet, som tilhører samme kategori, type eller art. [3]
+En **antagonisme** eller en modsætning er et kontrastforhold mellem noget, der er helt forskelligt fra noget andet, som tilhører samme kategori, type eller art. [3]
-En kontradiktion eller en modsigelse er samtidig forekommende udsagn eller forhold i virkeligheden, der gensidigt udelukker hinanden. [4]
+En **kontradiktion** eller en modsigelse er samtidig forekommende udsagn eller forhold i virkeligheden, der gensidigt udelukker hinanden. [4]
+At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er dokumenteret betyder, at den er empirisk funderet, godtgjort, belagt eller bevist af en samling påstande, hvor én - konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige.
+At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er argumenteret betyder, at den er underbygget af en samling påstande, hvor én -  konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige, præmisserne.
-At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er dokumenteret betyder, at den er empirisk funderet, godtgjort, belagt eller bevist af en samling påstande , hvor én - konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige.
-        At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er argumenteret betyder, at den er underbygget af en samling påstande, hvor én -  konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige, præmisserne.
 Formålet med problemløsningen - arbejdet med projektet - kan være:
-. Forståelse eller erkendelse. Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvorfor ...?"
+  - Forståelse eller erkendelse. Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvorfor ...?"
-. Forandring (eksempelvis konstruktion eller løsning - teoretisk eller praktisk). Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvordan ...?" (Hvordan opnås eksempelvis en ny situation, et nyt forhold, en ny konstruktion )
+  - Forandring (eksempelvis konstruktion eller løsning - teoretisk eller praktisk). Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvordan ...?" (Hvordan opnås eksempelvis en ny situation, et nyt forhold, en ny konstruktion )
-. Forståelse og forandring. Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvorfor ... og hvordan ...?"
+  - Forståelse og forandring. Her søger man gennem projektarbejdet svar på "Hvorfor ... og hvordan ...?"
 Definitionen samler alle forlagspublicerede definitioner, der gennem tiderne er lanceret på Aalborg Universitet [5]. Den kan rumme de forskelligheder og traditioner for erkendelse og videnstilegnelse og -anvendelse, der findes på universitetet. Den baserer sig på klart definerede begreber, er let at forstå og anvende.
-**Eksempler**\\
+I en del tilfælde indebærer løsningen på problemet, at man finder ud af om et bestemt objekt (et fysisk objekt eller et abstrakt objekt - som f.eks. et matematisk objekt) kan eksistere. Sådanne problemer kan nemmest formuleres som //eksistensproblemer//, hvor man i projektarbejdet søger svar på "Findes der en/et... hvorom det gælder at...?"
-Multinationale selskaber betjener sig ofte af et fælles sprog - fx engelsk - i den interne og eksterne kommunikation. Alligevel oplever medarbejderne ofte misforståelser indbyrdes. Sådanne misforståelser kan opgøres i de økonomiske tab, de påfører organisationen. Når MNS betjener sig af fælles sprog er det for at undgå misforståelser. Alligevel sker det. Det er et problem. Gruppen ønsker svar på hvorfor. En anden gruppe ønsker måske svar på hvordan det kan undgås eller begrænses. En tredje gruppe ønsker måske svar på både hvorfor og hvordan.
-En gruppe elektronikingeniørstuderende har tænkt sig at finde ud at om det var muligt, at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere der findes på markedet.
+===== Eksempler =====
-Uden at de måske selv er helt klart over det, har deres udgangspunkt været en modsætning mellem hvad der faktisk eksisterer og hvad de godt kunne tænke sig. En modsætning mellem en statussituation og så en muligt fremtidig situation - en vision. De kan dokumentere statussituationen. Og de kan argumentere for deres vision. Måske kan de tilmed dokumentere at det er en god ide, at søge visionen realiseret.
+En gruppe studerende på erhvervssprog vil undersøge brugen af et fælles sprog i multinationale selskaber. I sådanne firmaer bruger man ofte fx engelsk i den interne og eksterne kommunikation. Alligevel oplever medarbejderne ofte misforståelser indbyrdes. Sådanne misforståelser kan opgøres i de økonomiske tab, de påfører organisationen. Når multinationale selskaber betjener sig af et fælles sprog er det for at undgå misforståelser. Alligevel sker det. Det er et problem. Gruppen ønsker svar på hvorfor. En anden gruppe ønsker måske svar på hvordan det kan undgås eller begrænses. En tredje gruppe ønsker måske svar på både hvorfor og hvordan.
+En gruppe elektronikingeniørstuderende har tænkt sig at finde ud at om det er muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet.
+Uden at de måske selv er helt klart over det, har deres udgangspunkt været en modsætning mellem hvad der faktisk eksisterer og hvad de godt kunne tænke sig. En modsætning mellem en statussituation og så en mulig fremtidig situation - en //vision//. De kan dokumentere statussituationen. Og de kan argumentere for deres vision. Måske kan de tilmed dokumentere at det er en god ide, at søge visionen realiseret.
 En gruppe kemistuderende oplever det som en anomali, at drikkevandet er forurenet fx. med colibakterier. De kan dokumentere anomalien. De vil ikke vide hvorfor drikkevandet i de konkrete tilfælde ikke er rent. Men de vil gerne finde ud af, hvordan man kan rense drikkevand, så det er rent.
@@ Line 32: / Line 38: @@
 På samfundsvidenskab registrerer en gruppe, at flere og flere arbejdstagere over 50 år registreres som ledige. De registrerer også, at der i offentligheden og blandt fx ansvarlige politikere og organisationsrepræsentanter tales om nytten af seniorernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet. Man taler undertiden ligefrem om det grå guld. Det er et paradoks. Gruppen vil på den baggrund gerne vide, hvorfor der registreres flere og flere ledige over 50 år, når denne gruppe også betegnes som arbejdsmarkedets grå guld.
-**Henvisninger**\\
+Til sidst et eksempel på et problem, der nemmest kan forstås som et eksistensproblem (problemet med ghettoblasteren ovenfor kan også forstås på denne måde):
+I teoretisk datalogi kan man definere en lang række forskellige såkaldte adfærdsækvivalenser for parallelle processer. En gruppe studerende ved, at der findes sunde og fuldstændige aksiomatiseringer af mange gængse ækvivalenser, dvs. et endeligt antal love som gør det muligt at bevise om to give processer er ækvivalenser. Men der findes også et antal ækvivalenser i litteraturen, hvor man ikke ved om en sådan aksiomatisering findes. Gruppen vil derfor for en af disse ækvivalenser finde ud af om der eksisterer en sund og fuldstændig aksiomatisering for den.
+===== Henvisninger =====
 [1] Lübcke, 1983 s. 20, Hanneborg, 1994 s. 16\\
 [2] Lübcke, 1983 s. 328, Hanneborg, 1994 s. 96\\
@@ Line 39: / Line 50: @@
 [5] Qvist, 2004 s. 78\\
-**Litteratur**\\
+===== Litteratur =====
 Dahlerup, Verneer (grundlægger): Ordbog over det danske sprog, bind 14, 1933, 2. oplag 1968 s. 286\\
 Hanneborg, Bente og Knut: Filosofisk ordbog, 1994\\
-Lübcke, Poul: Politikens filosofi leksikon, 1983\\
+Lübcke, Poul: Politikens filosofileksikon, 1983\\
 Qvist, P. Defining the problem in problem based learning. In Kolmos, A., Fink, F. & Krogh, L. (eds) (2004). The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges. Aalborg: Aalborg University Press\\
 Qvist, P.: The Aalborg Model and The Problem, 2010. http://www.box.net/shared/i5rgcasy52\\