Differences

This shows you the differences between two versions of the page.

--- problemformulering [2010/12/10 09:06] – hans
+++ problemformulering [2026/07/07 07:32] (current) – external edit 127.0.0.1
@@ Line 3: / Line 3: @@
 En problemformulering er, som ordet antyder, en formulering af et [[problem|problem]]. Normalt vil en problemformulering være formuleret som et eller flere spørgsmål, der udtrykker problemet. Nogle spørgsmål bliver binære, dvs. kan kun besvares med et ja eller et nej. Derfor er det vigtigt, at spørgsmålet bliver uddybet med delspørgsmål.
-Her er to eksempler fra [[problem|opslaget om problemer]]:
+Her er et eksempel fra [[problem|opslaget om problemer]]:
-  * En gruppe elektronikingeniørstuderende har tænkt sig at finde ud at om det er muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet. De kan formulere følgende problem: \\ > //Er det muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet?// \\ Men dette er et spørgsmål, der besvares med et ja/nej, så det skal enten omformuleres eller (bedre) have nogle passende underspørgsmål. Nogle bud på underspørgsmål er: \\  > //Hvordan kan vi beskrive sammenhængen mellem nødvendigt energiforbrug og volumen?// \\ > //Hvilke teknikker kan anvendes til at reducere energiforbruget? Hvor meget kan de reducere energiforbruget med?//
+En gruppe elektronikingeniørstuderende har tænkt sig at finde ud at om det er muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet. De kan formulere følgende problem:
+  * Er det muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet?
+Men dette er et spørgsmål, der besvares med et ja/nej, så det skal enten omformuleres eller (bedre) have nogle passende underspørgsmål. Nogle bud på underspørgsmål er:
+  * Hvordan kan vi beskrive sammenhængen mellem nødvendigt energiforbrug og volumen?
+  * Hvilke teknikker kan anvendes til at reducere energiforbruget? Hvor meget kan de reducere energiforbruget med?
-  * En gruppe kemistuderende oplever det som en anomali, at drikkevandet er forurenet fx. med colibakterier. De kan dokumentere anomalien. De vil ikke vide hvorfor drikkevandet i de konkrete tilfælde ikke er rent. Men de vil gerne finde ud af, hvordan man kan rense drikkevand, så det er rent.
+==== Hvordan kan man lede de studerende på vej mod en god problemformulering? ====
+Det er vigtigt, at de studerende er opmærksomme på, hvor i deres problemstilling, der befinder sig et [[problem]]. Hvor er der den modsætning, som udgør et problem?
+Det er også vigtigt, at de studerende bliver i stand til at stille de præcise spørgsmål. Bemærk, at underspørgsmålene i eksemplet ovenfor er såkaldte hv-spørgsmål. I problemformuleringsfasen, når problemet er identificeret, kan man derfor bede de studerende om at stille en række hv-spørgsmål og gruppere dem.
+Problemformuleringen findes i rapportens [[indledning|indledning]], og svaret på spørgsmålene i problemformuleringen findes i rapportens [[konklusion|konklusion]].