Vidensdeling

Når gruppen går til eksamen, ved vejleder og censor ikke, hvem der har skrevet hvad i rapporten. Rapporten er gruppens fælles produkt. Derfor er det vigtigt at gruppen arbejder sådan, at den opnår en fælles forståelse af projektet og rapportens indhold ned på detailniveau.

Især på 1. studieår tror mange studerende, at denne vidensdeling kan finde sted gennem korte, mundtlige oplæg. En del andre studerende bekendtgør, at alle har lov til at læse alle arbejdsblade.

Men effektiv og grundig vidensdeling sker ved at gruppens medlemmer læser og redigerer hinandens arbejdsblade på struktureret vis. Hvis projektarbejdet har andre produkter end rapporten, f.eks. et kørende program, er det samme princip vigtigt - alle skal være med til at skrive programmet og læse hinandens kode, og der skal ske en nøje aftalt deling af arbejdet.

Nogle spørgsmål, man kan stille de studerende undervejs i projektprocessen er derfor: