En god fremlæggelse kommunikerer et budskab klart til andre. Fremlæggelsen er først og fremmest til for tilhørerne.

Mange studerende på 1. studieår strukturerer en fremlæggelse som et “bunkebryllup”, hvor alle gruppemedlemmer står samlet ved tavlen hele tiden. Denne praksis har den store ulempe, at der ikke er fokus på den, der fremlægger.

Nogle studerende på 1. studieår sidder ned og fremlægger mundtligt ved at læse op fra en tekst. Af og til er de studerende i en gruppe endda spredt rundt i lokalet. Denne praksis har også den store ulempe, at der ikke er fokus på den, der fremlægger.

Derfor: En fremlæggelse foregår ved tavlen/lærredet. Én studerende ad gangen fremlægger; de andre sidder på deres pladser i salen.

Det kan være en god idé at bruge slides, når man holder fremlæggelser ved statusseminarer og projekt.

Slides er først og fremmest til for tilhørerne. De er illustrationer, der kan fastholde diagrammer, vigtige formler, resultater, pointer og citater.

Slides er derfor ikke noter, som den talende bruger. Den, der fremlægger, kan have stor nytte af at have notater at støtte sig til, men de skal ikke stå på de slides, andre ser. Notaterne kan være misvisende eller simpelthen meningsløse. Mange moderne software-pakker som LaTeX-pakken beamer, OpenOffice, Microsoft Powerpoint og Apple Keynote understøtter denne brug af notater.

Derudover gælder de samme tips, som når man fremlægger forskningsresultater ved seminarer, konferencer mv.