Et problem kan defineres som:

En dokumenteret eller argumenteret anomali, antinomi, antagonisme eller kontradiktion.

En anomali er i videnskabeligt sprogbrug et unormalt forhold, noget afvigende fra normen eller reglen, det forventede, det lovmæssige eller det sædvanlige. [1]

En antinomi eller et paradoks er en påstand om fx. et forhold, som er velbegrundet evt. korrekt, men som er i modstrid eller uoverensstemmelse med gængs mening eller hvad der empirisk kan måles eller iagttages. [2]

En antagonisme eller en modsætning er et kontrastforhold mellem noget, der er helt forskelligt fra noget andet, som tilhører samme kategori, type eller art. [3]

En kontradiktion eller en modsigelse er samtidig forekommende udsagn eller forhold i virkeligheden, der gensidigt udelukker hinanden. [4]

At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er dokumenteret betyder, at den er empirisk funderet, godtgjort, belagt eller bevist af en samling påstande , hvor én - konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige.

At anomalien, paradokset, modsætningen eller modsigelsen er argumenteret betyder, at den er underbygget af en samling påstande, hvor én - konklusionen - fremsættes som begrundet af de øvrige, præmisserne.

Formålet med problemløsningen - arbejdet med projektet - kan være:

1. Forståelse eller erkendelse. Her søger man gennem projektarbejdet svar på “Hvorfor …?”
2. Forandring (eksempelvis konstruktion eller løsning - teoretisk eller praktisk). Her søger man gennem projektarbejdet svar på “Hvordan …?” (Hvordan opnås eksempelvis en ny situation, et nyt forhold, en ny konstruktion )
3. Forståelse og forandring. Her søger man gennem projektarbejdet svar på “Hvorfor … og hvordan …?”

Definitionen samler alle forlagspublicerede definitioner, der gennem tiderne er lanceret på Aalborg Universitet [5]. Den kan rumme de forskelligheder og traditioner for erkendelse og videnstilegnelse og -anvendelse, der findes på universitetet. Den baserer sig på klart definerede begreber, er let at forstå og anvende.

Multinationale selskaber betjener sig ofte af et fælles sprog - fx engelsk - i den interne og eksterne kommunikation. Alligevel oplever medarbejderne ofte misforståelser indbyrdes. Sådanne misforståelser kan opgøres i de økonomiske tab, de påfører organisationen. Når MNS betjener sig af fælles sprog er det for at undgå misforståelser. Alligevel sker det. Det er et problem. Gruppen ønsker svar på hvorfor. En anden gruppe ønsker måske svar på hvordan det kan undgås eller begrænses. En tredje gruppe ønsker måske svar på både hvorfor og hvordan.

En gruppe elektronikingeniørstuderende har tænkt sig at finde ud at om det var muligt, at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere der findes på markedet.

Uden at de måske selv er helt klart over det, har deres udgangspunkt været en modsætning mellem hvad der faktisk eksisterer og hvad de godt kunne tænke sig. En modsætning mellem en statussituation og så en muligt fremtidig situation - en vision. De kan dokumentere statussituationen. Og de kan argumentere for deres vision. Måske kan de tilmed dokumentere at det er en god ide, at søge visionen realiseret.

En gruppe kemistuderende oplever det som en anomali, at drikkevandet er forurenet fx. med colibakterier. De kan dokumentere anomalien. De vil ikke vide hvorfor drikkevandet i de konkrete tilfælde ikke er rent. Men de vil gerne finde ud af, hvordan man kan rense drikkevand, så det er rent.

På samfundsvidenskab registrerer en gruppe, at flere og flere arbejdstagere over 50 år registreres som ledige. De registrerer også, at der i offentligheden og blandt fx ansvarlige politikere og organisationsrepræsentanter tales om nytten af seniorernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet. Man taler undertiden ligefrem om det grå guld. Det er et paradoks. Gruppen vil på den baggrund gerne vide, hvorfor der registreres flere og flere ledige over 50 år, når denne gruppe også betegnes som arbejdsmarkedets grå guld.

[1] Lübcke, 1983 s. 20, Hanneborg, 1994 s. 16
[2] Lübcke, 1983 s. 328, Hanneborg, 1994 s. 96
[3] Dahlerup, Verneer, bind 14, 1933, 2. oplag 1968 s. 286
[4] Lübcke, 1983 s. 246, Hanneborg, 1994 s. 84
[5] Qvist, 2004 s. 78

Dahlerup, Verneer (grundlægger): Ordbog over det danske sprog, bind 14, 1933, 2. oplag 1968 s. 286
Hanneborg, Bente og Knut: Filosofisk ordbog, 1994
Lübcke, Poul: Politikens filosofi leksikon, 1983
Qvist, P. Defining the problem in problem based learning. In Kolmos, A., Fink, F. & Krogh, L. (eds) (2004). The Aalborg PBL Model. Progress, Diversity and Challenges. Aalborg: Aalborg University Press
Qvist, P.: The Aalborg Model and The Problem, 2010. http://www.box.net/shared/i5rgcasy52