En problemformulering er, som ordet antyder, en formulering af et problem. Normalt vil en problemformulering være formuleret som et eller flere spørgsmål, der udtrykker problemet. Nogle spørgsmål bliver binære, dvs. kan kun besvares med et ja eller et nej. Derfor er det vigtigt, at spørgsmålet bliver uddybet med delspørgsmål.

Her er to eksempler fra opslaget om problemer:

• En gruppe elektronikingeniørstuderende har tænkt sig at finde ud at om det er muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet. De kan formulere følgende problem:  > Er det muligt at konstruere en ghettoblaster, der benytter sig af færre batterier, men har samme volumen som de ghettoblastere, der findes på markedet?
  Men dette er et spørgsmål, der besvares med et ja/nej, så det skal enten omformuleres eller (bedre) have nogle passende underspørgsmål. Nogle bud på underspørgsmål er:
  > Hvordan kan vi beskrive sammenhængen mellem nødvendigt energiforbrug og volumen?
  > Hvilke teknikker kan anvendes til at reducere energiforbruget? Hvor meget kan de reducere energiforbruget med?

• En gruppe kemistuderende oplever det som en anomali, at drikkevandet er forurenet fx. med colibakterier. De kan dokumentere anomalien. De vil ikke vide hvorfor drikkevandet i de konkrete tilfælde ikke er rent. Men de vil gerne finde ud af, hvordan man kan rense drikkevand, så det er rent.